Landsforeningen Frie Børnehaver er en paraplyorganisation for selvejende institutioner i Danmark.  Den kaldes til dagligt FRIE, men de seneste år tyder meget på at organisationen er i krise. Officielt taler ledelsen om et turn-around, men for udenforstående ser det ud som om man har en åben dør, hvor personalet løber ud i en sådan grad at det er påfaldende. Det samme har også været tilfældet med de tilknyttede institutioner som FRIE administrere, men nu ser noget ud til at ændre sig. FRIE forsøger nu magt forsøger at fastholde alle tilknyttede institutioner i et ufrit-jerngreb, samtidig med at personaleomsætningen på kærne poster, som løn, regnskab og pædagogik er enorm

Historisk

Frie Børnehaver har eksisteret siden 1937 og har gennem årerne stiftet mange institutioner, som i dag er selvejende eller private institutioner med egen bestyrelse. Landsforeningen blev stiftet i 1949 og har siden vokset sig til i dag at være Danmarks største paraplyorganisation, med 450 selvejende daginstitutioner, puljeordninger og private institutioner tilknyttet. Alene i København har man lidt over 100 institutioner.

I strid med sit værdi-ord

FRIE blev dannet som en "modreaktion" på menighedernes paraply af selvejende institutioner tilbage i 1930-erne. Friheden handlede den gang både om frihed i pædagogikken, men også om at ryste de snærende religiøse og organisatoriske bånd af til det som i dag kaldes MDI. FRIE var altså et oprørs- og fornyelses element i den selvejende arena og FRIE organiserede sig efter tidens trend inden for arbejderbevægelsen med kredse og repræsentantskaber, tilsvarende den politiske moder (socialdemokratiet).  På hjemmesiden www.frie.dk  står der bl.a. "Ordet "frie" betyder bl.a. at børnene ikke skal påvirkes autoritært. Det var nødvendigt at slå fast i slutningen af 30'erne, hvor krig og ufred fyldte, men "frie" betyder også at institutionerne står åbne for alle børn, uanset race og religion," Men der står intet om at man som institution er "fri" til at vælge en anden paraply og dette har givet ufred i det selvejende miljø.  

Krig mellem FRIE og den daglige ledelse

Af en artikel fra Børns Hverdag marts 2014 fremgår det at FRIE ligger i veritabel krig med indtil flere institutioner.  Af artiklen fremgår det at bestyrelsen i Brønshøj-Husum Ungdomshus (BHU) i sommeren 2013 har forsøgt at opsige alle aftaler med Landsforeningen Fri Børnehaver og Fritidshjem. Årsagen til denne beslutning er, at BHU gennem de seneste tre år har oplevet at FRIE som forening har ændret sig radikalt i en negativ retning. Det samme gælder bestyrelsen i den selvejende institution Rosalie på Østerbro der senere i 2013  vælger at melde sig ud af FRIE.

De to institutioners udmeldelse har medført bestyrelserne føler sig nu jagtet. ”Det er ikke alene os i bestyrelsen der jagtes. Også Ungdomshusets forstander er FRIE ude efter." Udtaler den nye bestyrelsesformand Anna Sajlovic, som altså ikke anderkendes som bestyrelsesformand af FRIE.  Forstanderen har været indkaldt til tjenstlig samtale af den bestyrelse som FRIE har indsat. I indkaldelsen til dette møde truede de forstanderen med bortvisning”, siger Anna Sajlovic og tilføjer: ”I referatet fra denne samtale pålægger de Ungdomshusets forstander loyalitetsforpligtigelse over for bestyrelsen". Samtidig med et dette på går har Ungdomshuset fået nye vedtægter som er godkendt af Københavns Kommune, der anerkender at Ungdomshuset kan rykker ud af FRIE, men som ikke kan anderkendes af FRIE.

Bestyrelsesformand for FRIE Jens Terp udtaler i artiklen "Vi tror på forældredemokratiet og hvis Brønshøj-Husum Ungdomshus var gået ind af fordøren så ville jeg under normale omstændigheder have accepteret et skifte....... Jeg ser imidlertid ikke nogen grund til at fravige grundlaget i denne sag,  Jens Terp tilføjer desuden ”Hvor sympatisk det end er at forældrene vil have ejerskab så er det her er en sag om nogle grundlæggende principper og om paraplyernes ret"  Denne strid mellem institution og FRIE indrammer på uhyggeligvis, hvor stærkt fronterne er trukket op mellem den "gamle" organisationstænkning og institutionernes spirende og nutidige nyorientering. Det skal tilføjes at det er uklart hvilken rolle København har i det her spil, men næppe noget der medvirker til at skabe ro. Et er dog  sikkert FRIE har gevaldige problemer med sin ledelse og kommunikation ud i institutionerne, spørgsmålet er om de også har problemer på andre fronter

FRIE bløder og der er rygter om usikker likviditet.

Følger man FRIE`s hjemmeside over nogle måneder vil man se at mængden af institutioner skrumper kraftigt. For blot et par år siden var der over 400, dette tal er nu væsentligt lavere også selv om FRIE har forsøgt at opsluge institutionerne fra SBBU, som var en mindre paraply, der blev stiftet lige efter krigen og som Københavns Kommune likviderede i 2013. Tilsyneladende fordi den lille paraply havde afsvoret sig sit socialdemokratiske tilhørsforhold.  Men uanset hvad så ser det ud til at FRIE bløder kraftigt og institutionerne det sidste år har stået i kø for at melde sig ud. Baggrunden for at institutionerne ønsker at melde sig ud er næsten alle sammen den samme. FRIE blander sig og FRIE levere ikke den administration som institutionerne betaler for . Det har tilsyneladende medført at FRIE fastholder, eller forsøger at fasthold sine øvrige institutioner med magt baseret på kringlet jura fremgår det af  en artikel i "børns hverdag" fra marts 2014 næsten på samme måde som menighederne tilbage i 30-erne forsøgte at fastholde deres position. 

Tabet af de mange institutioner som er estimeret til op mod 100 har givet anledning til rygter om at FRIE likviditetsmæssigt køre på en smal bjergvej med klyfter til begge sider. Dette har dog ikke kunnet bekræftes fra nogen pålidelig kilde. Af hjemmesiden fremgår det at FRIE lige har solgt sine kolonier, da de kostede organistionen et to-cifferet million-beløb at drive. Og anonyme kilder angiver at det har været en hård beslutninger at sælge ud af "værdierne" for at lukke nogle huller som det udtrykkes. Spørgsmålet er så hvor store disse huller er og om der er andre, men sikkert er det at FRIE er inde i en krise som stikker dybere end blot en turn-around. Der er tale om at organisationen er i en sådan type af krise og at den ansvarlige ledelse står med nogle seriøse udfordringer, der kalder på professionel bistand med top-ledelses kompetencer og indsigt i civilsamfundsorganisationer

Fra religiøse lænker over frihed i beton, til spirende muligheder

FRIE bløder, men hvor løber de mange institutioner hen, når de slipper ud af FRIE? Bliver de fx. kommunale ? - Nej meget tyder på at Civilsamfundet har fået en ny spiller som er mere privat end den er almen. Det er SPIA som er grundlagt af tidligere medarbejdere fra Frie Børnehaver. Der er her tale om et administrationselskab der tilbyder en administrativ service til selvejende og private institutioner. Inden for de sidste 9 måneder kan man se at dette selskab er vokset med over 20 institutioner i sin fold, heraf de fleste fra FRIE. På deres hjemmeside skriver Spia  bl.a. om sig selv

  • Hos Spia skal I ikke tilslutte jer et bestemt værdigrundlag eller foreningsloyalitet
  • Spia respekterer jeres autonomi ved ikke at sidde med i jeres bestyrelser, fordi vi ikke finder det foreneligt med forvaltningslovens habilitetsregler   
  • Spia lægger vægt på, at hver institution har en fast løn- og regnskabsmedarbejder, og at der er en let og hurtig tilgængelighed på vores juridiske konsulentservice
  • Spia’s brugere kan til enhver tid opsige deres administrationsaftale med 3 måneders varsel til udgangen af et kvartal!

Det her er en klar krigs erklæring til FRIE som aktuelt beskyldes for beton-styring i den gammel socialistiske gade med krav om foreningsloyalitet, indflydelse i de enkelte institutioners bestyrelse og lange opsigelsesvarsler. Samtidig er det tydeligt at Spira markedsmæssigt high-lighter det som FRIE også er beskyldt for ikke at levere, nemlig: stabile regnskabsmedarbejdere og let tilgængelig service. - Spørgsmålet er her om Spia er det nye FRIE og hvor stor Spia får lov til at blive. Spia er umiddelbart i sin konstruktion blot et privat administrationsselskab og dermed en fornyelse, hvor man ikke blander religiøse eller politiske værdier ind i administrationen af selvejende institutioner.